Vielsesringe, en symbiose

En lille fortælling

I masser af år er vielsesringe blevet brugt som et symbol på tillid og kærlighed, og vi bliver ved med at

vise både os selv og hele verden, at vi elsker hinanden ved at smykke os med ringe med kærestens navn på.

Allerede i 1445 f.Kr., i første Mosebog, fortælles det, at da Faraoen giver Joseph Egypten, så får han en ring på sin finger som et symbol på tillid og venskab mellem de to. Romerne gav også sine fruer ringe for at vise dem værdighed, men de var ikke formet som traditionelle  ringe, de var nøgleformede.

De traditionelle ringe, vi kender i dag, uden begyndelse eller ende, symboliserer derimod kærlighedens uendelighed.

Må jeg bede om din hånd? Ja tak, det må du gerne, men hvilken? Der har altid været uenighed om hvilken hånd, der er den korrekte at sætte ringen på, og hvor ringen bæres er forskelligt fra land til land.

I de Nordiske lande er det mest almindeligt at bære den på højrehånds ringefinger. De gamle egyptere følte sig sikre på, at det skulle være venstrehånds fjerde finger, fordi vena amoris, altså kærlighedsåren, går lige fra hjertet ned i venstre ringefinger.

Det tyvende århunderede

I begyndelsen af det tyvende århundrede blev det meget populært at udskifte den traditionelle, glatte guldring med ringe, der bar sten. I dag kan man sagtens få meget personlige og såkaldte “costume­made” ringe.

Den mest almindelige sten at bære i sin vielsesring er ofte en diamant, og ligesom ringen i sig selv symboliserer evigheden, så repræsenterer diamanten uskyld og troskab. Man kan vælge en helt speciel sten at have på sin ring, en som måske symboliserer noget bestemt i forholdet til den anden.

Hvad med en safir, for fantasi og klogskab, eller en rubin for skønhed, passion og kraft? Når man vælger en vielsesring, så er det lige meget hvad den koster, det vigtigste er at du trives med din ring og med den, der gav dig ringen.

Share this nice post: